Cellerne er det mindste vi har i kroppen. Det er små levende organismer, som lever i andre organismer, altså levende organismer inde i vores kroppe. Ordet celle kommer fra latin og betyder ”lille rum”, hvilket er ret passende. En celle er så lille, at det kun er muligt at se den gennem et mikroskop. En celle er nemlig kun mellem 1 og 100 mikrometer.
Det levende indhold i en celle er protoplasma. Protoplasma er omringet af cellemembran. Det er i protoplasmaet at man kan finde DNA og andre molekyler.
Et menneske består af rigtig mange celler. Kun en lille del af disse celler er menneskeceller, mens størstedelen er bakterier. Bakteriecellerne er mindre en menneskecellerne, så derfor udgør bakteriernes vægt ikke ret meget af menneskets vægt.
Cellernes opbygning
Når man snakker om celler er der to typer af celler, som man gerne opdeler dem i. Det er henholdsvis prokaryoter og eukaryoter. Karyot er et ord, der stammer fra græsk og betyder ”kerne”. Ordet ”pro” kommer også fra græsk og det betyder ”før”. ”Eu” stammer også fra græsk og bytyder ”efter”.
Det vil altså sige at en prokaryot er en celle uden en kerne, hvorimod en eukaryot er en celle med en cellekerne.
En enkelt menneske består af omkring 100 billioner celler. Ud af de celler er det kun 5-10 %, som er menneskeceller, resten af cellerne er bakterier.
Fælles for de to typer af celler er, at de begge er omgivet af cellevæske, cytoplasma, som er cellens vagtværn. Her igennem skal for eksempel ilt, og næringsstoffer, samtidig med at affaldsstoffer skal filtreres ud fra cellen.
Når man arbejder med celler, er man nødt til at anvende et mikroskop, da de ikke kan ses med det blotte øje. Det er spændende at få lov til at se, hvordan en celle i virkeligheden er sammensat, frem for at se det i bøger eller på film. Det er nemlig meget fascinerende at se, hvordan vi er sat sammen.
De to typer af celler
De eukaryote celler kendes ved, at selve cellens DNA er omgivet af en membran, der har til formål at afgrænse cellens kerne fra resten af cellen i form af en væske, som hedder cytoplasma. Denne cellevæske har til opgave at sortere i alt, hvad der måtte komme til cellen. Det kan for eksempel være næringsstoffer eller affaldsstoffer, som gerne vil ind til cellekernen. Arvematerialet i cellerne er sammen med proteiner dem som opbygger cellernes kromosomer.
De prokaryode celler har derimod ikke en kerne på sammen måde som de eukaryote celler har det. Her finder man i stedet cellens DNA på et samlet sted inde i cellen. Det er i prokaryote cellerne at bakteriecellerne er. De findes gerne i klynger af bakteriekolonier, men kan dog også optræde som enkeltceller.
Det er altså i de eukaryote celler at vi finder selve menneskecellerne og menneskets DNA inde i selve cellekernen, som heldigvis er omringet af cellemembran, der er en cellevæske, der har til opgave at passe på cellekernen.
