Kroppens opbygning er en meget kompleks størrelse. Overordnet set har vi muskler og organer, knogler og hud. Men kigger vi nærmere på de forskellige dele som kroppen er opbygget af, finder vi et kæmpe netværk af celler, receptorer og molekyler. Alt sammen noget der er bundet sammen af endnu mindre dele, hvor vi kommer ned på atom niveau med protoner og elektroner.
Når vi taler om sundhed og hvordan forskellige fødevarer eller fysiologiske processer som motion påvirker kroppen, er vi i høj grad på et kemisk niveau. Der sker en konstant udveksling af molekyler gennem kroppens celler. For at forstå denne form for udveksling lidt nærmere er det oplagt at vide lidt om den polære eller upolære form, som molekyler kan antage.
Polær vs. upolær form
Helt overordnet set handler polær og upolær form om elektriske ladninger. Hvorvidt et molekyle er polært eller upolært, handler om dens elektriske poler. Et polært molekyle har to elektriske poler. En positivt ladet ende og en negativt ladet ende. Et upolært molekyle har ikke to elektriske poler. I dagligdags tale er polære stoffer vandholdige, mens upolære stoffer er fedtholdige.
De to ting kan ikke blandes, medmindre man bruger nogle hjælpestoffer. Dette kender vi fra køkkenet, når fedtstoffet skal vaskes af bradepanden. Hvis vi ikke bruger sæbe, vil vandpartiklerne blot ligge sig som små perler oven på fedtstoffet. Polære og upolære stoffer kan altså ikke blande sig med hinanden eller opløse hinanden. Dette bliver også udnyttet i kroppens opbygning til at kontrollere, hvilke stoffer der kommer ind og ud af cellerne.
Polær og upolær form virker som cellernes adgangskontrol
Den polære og upolære form er særdeles nyttig inden for kroppens funktioner. At de to slags stoffer eller molekyler ikke kan blande sig med hinanden, udnyttes nemlig af cellerne til at kontrollere, hvilke stoffer der kan komme igennem de forskellige cellemembraner. Normalt er det kun upolære stoffer, altså fedtholdige stoffer, der kan passere gennem en cellemembran. Hvis polære stoffer, altså vandholdige stoffer, skal passere, kræver det en receptor.
En receptor består af proteiner, som kan bindes sammen på bestemte måder sådan, at den tillader bestemte molekyler eller stoffer at passere. På den måde kan kroppens celler specialiseres til bestemte funktioner og fungere som en aktiv og præcis adgangskontrol. Kroppens opbygning er dermed en meget kompleks og højt specialiseret størrelse, der styrer en masse fysiske og kemiske processer.
Den kemiske opbygning
Som nævnt tidligere er der i mange tilfælde tale om en kemisk proces, når kroppens celler bliver påvirket. Dette gælder også når vi taler om polær eller upolær form. Mere detaljeret handler det om bindingen mellem atomer og deres elektronegativitet. Hvis man kan huske lidt fra fysiktimerne i folkeskolen, så er et atom opbygget af protoner og elektroner.
Sammensætningen mellem forskellige atomer handler i høj grad om mængden af elektroner, som er negativt ladet. Har man et molekyle med stor elektronnegativet, er den polær, hvorimod den er upolær, hvis der er en meget lille eller ingen elektronnegativitet. Det handler altså om bindingen mellem atomer, som bliver til et molekyle.
