Mennesker består udelukkende af forskellige typer af celler. Et gennemsnitligt menneske på ca. 70 kg består af rundt regnet 70 billioner celler, fordelt over 220 kendte typer, der hver især har deres eget stofskifte og funktion i kroppen.
De eneste celler, vi som almindelige mennesker bruger i daglig tale er hjernecellerne, som der findes mange vittigheder om. Men faktisk består vi også af muskelceller, blodceller, leverceller og mange andre celler. Alle disse indeholder vores DNA og er derfor dem, der definerer hvem vi er.
Cellens opbygning kan variere alt efter hvilken type celle, der er tale om. Dog har alle celler fælles opbygning bestående af en cellemembran, cytoskelettet, cytoplasma, mitokondrier, arvemateriale, organeller og en eller flere cellekerner.
Det er især organellerne, der varierer når man snakker om cellens opbygning og funktion. De forskellige typer af organeller der findes, er ribosomer, endoplasmatisk riticulum, Golgiaapparatet, lysomer, peroxisomer, proteasomer og centrosomer.
Celler lever deres eget liv i vores kroppe
Det lyder næsten uhyggeligt, at vi i vores kroppe har en masse små celler, der praktisk taget lever deres eget liv. Dog er cellernes levevis og celledeling essentiel for at vi som levende organismer kan overleve. De mange forskellige celler i kroppen har hver en cellemembran, der sørger for at holde dem adskilt fra andre celler i kroppen.
Cellens opbygning og funktion er vigtig, da de er i cellerne at vi udvikler og udvinder energi for at kunne fungere. Cellemembranerne har en vandafvisende og en vandelskende side således, at næringsstoffer kan passere ind i cellen og omdannes til energi eller starte en celledeling, og for at energien i form af ATP kan komme ud af cellen og fortsætte rundt i kroppen.
Cellekernen indeholder som tidligere nævnt DNA, der især er vigtigt i forbindelse med skabelsen af nyt liv. Når et kønsmodent æg og en sædcelle finder sammen vil der ske en celledeling, som blander de to cellers DNA og skaber kromosomer. Det er på denne måde, at vi mennesker bliver til, ved en langsom og gradvis celledeling gennem hele vores liv.
Celler kan dog også degenerere og gå i stykker eller dø. Denne proces starter allerede omkring vores 25. leveår og fortsætter til vores død.
Sådan holdes balancen mellem celletyperne ved lige
Med så mange celler i kroppen, er det vigtigt at der er balance og proportionsstyring af de forskellige typer af celler. Cellens opbygning og funktion styres af et proteinkompleks, der kaldes PRC2. Dette proteinkompleks er med til at tænde og slukke for de forskellige gener i cellerne, der er med til at bestemme cellens opbygning.
Ved at proteinkomplekset hjælper kroppens forskellige celler med at holde bestemte gener tændte eller slukkede, sørger kroppen selv for at opretholde cellernes forskellige identitet og derved holde balancen kørende.
Forstyrres disse proteinkompleksers funktion, kan en celle miste dele af sin identitet og blive forvirret over dens egen funktion og type. Dette menes at være grunden til, at der pludselig kan opstå en ukontrollabel celledeling, der kan medføre forskellige metastaser og cancerknuder af sammenklumpede celler.
