Cellerne i menneskekroppen tjener et væld af funktioner, og en indsigt i deres indvirkning på menneskekroppens beskaffenhed, vil i mange sammenhænge komme til gavn for dem der måtte ønske et mere indgående kendskab til betingelserne for, hvordan menneskets krop reproducerer sig selv, samt hvordan den levende krops iboende energi konstant omsættes via cellerne, så kroppen i det hele taget er funktionsdygtigt.
Der vil i det følgende udelukkende blive beskrevet kort om celler som de forefindes i menneskekroppen, og overvejende i forhold til, hvordan de omsætter energi.
Hvad er en celle, og hvad kan det siges at være udgjort af?
En celle, som den forefindes og er virksom i menneskekroppen, kan indledningsvist betragtes som tjenende én af de væsentligste evner som levende organismer besidder. Navnlig evnen til at igangsætte handlinger, aktive eller passive, der kan drage og transformere energi fra, gøre brug af, og i nogen grad beherske de konkrete omgivelser, som de er sat under.
I modsætning til den ikke-organiske materie, dvs. jordklodens fysiske stof såsom jord, vand og sten, kan mennesket som levende organisme derfor aktivt benytte sig af af sine omgivelser, i kraft af den interne struktur, som det er udgjort af.
Det vil derfor også give mening at spørge til de funktioner, som de enkelte komponenter af cellerne er udgjort af, med henblik på at konkretisere hvad de tjener til at tilvejebringe. Cellen, generelt betragtet, er kendetegnet ved at være den mindste levende enhed, dvs. en betegnelse for noget der eksisterer som i størrelse og omfang ikke kan reduceres yderligere, i enhver levende organisme.
I den er indeholdt væsentlige andre enheder, der alle tjener det formål, at være i stand til, som nævnt, at omsætte den energi der eksisterer i verden (og ultimativt, i universet). Hvordan dette præcist gøres, afhænger af de omgivelser, som organismen er underlagt.
Det interessante er dog at påpege, hvordan cellen i denne henseende kan analogiseres til en mekanisk genstand, der også anvender den til rådighed stående energi: navnlig som en motor – om end en kemisk af slagsen.
For det bemærkelsesværdige ved cellen, modsat motorer der afhænger af varme og elektriske strømninger for at generere sin energi, er at de indoptager og afgiver energi under en konstant temperatur og desuden stabilt omkringliggende tryk.
Når en menneskekrop anvender energi, gør den det således ved, at dens celler er i stand til at transportere energikilder i den omkringliggende natur, der da omsættes til kemisk energi. Til almen fysiologisk opretholdelse, eller svære kropslige anstrengelser, hører altså denne transportmæssige og transformationsmæssige funktion i cellerne.
Musklernes brændstof – et eksempel
For at give et konkret eksempel på cellernes væren i stand til at indoptage og omsætte energi, kan vi rette vores opmærksomhed på dé væsentlige processer der foregår under bevægelse. Gang eller løb forudsætter at de cellulære mekanismer opererer med et særligt stof, som de transformerer som kemisk energi. I muskelcellerne transformeres i forbindelse hermed stoffet Adenosin-Tri-Phospat (ATP), en særlig molekylærbinding.
Dette binding fungerer samtidig som en måde hvorpå energi er i stand til at blive transporteret rundt til kroppens øvrige molekyler, og i forbindelse hermed omdannes denne binding til en ny, benævnt Adenosin-Bi-Phosphat (ADP), der er dét stof der frigives som energi i kroppen, og muliggør at bevægelse kan finde sted.
Cellerne i kroppen danner ATP via den næring, der forefindes i kosten, og kroppen har derfor nødig konstant at have et vist grundlag for energiomsætning til stede, for at de forskellige kropslige funktioner kan foretages.
