dd33

Når cykelsæsonen melder sig, og temperaturen stiger, er det tid til at tage cyklen frem igen. Men inden du begiver dig ud på cykelstierne, er der nogle ting, du skal huske. Vi har samlet en liste over de vigtigste tips til en vellykket cykeltur i sommervarmen – læs med her!

Sol og sommer betyder skønne cykelture

Det er varmt, og solen skinner. Det betyder cykeltur! Men inden du cykler afsted, er der nogle ting, du skal huske. Det kan være svært at vide, hvad man skal have med på cykelturen i sommervarmen. Vi giver her et par tips til, hvad du bør huske på – så du kan nyde turen uden bekymringer. Du skal blandt andet huske cykelhjelm og drikkedunk, men også cykellås og ekstra sokker. Vi giver dig her en checkliste over de vigtigste ting, så din cykeltur bliver endnu mere vellykket.

Sikkerheden skal være i top

Noget af det vigtigste, når du er ude at cykle, er naturligvis din (og andres) sikkerhed. Det mest åbenlyse sikkerhedsudstyr til cykelturen er selvfølgelig cykelhjelmen, men der er andre ting, som kan gøre din cykeltur mere sikker. Skal du cykle i bagende solskin, er det absolut uundværligt at have masser af vand med. Du kan hurtigt overophede i sommervarmen, hvilket kan føre til uopmærksomhed og utilpashed – to ting, du absolut ikke vil være, når du cykler!

Skal du ud at cykle om aftenen, er det vigtigt at have både reflekser og lys på cyklen, så du er sikker på at blive set af dine medtrafikanter. Måske tænker du ikke over det, når du kører hjemmefra i strålende sol, men måske når det at blive mørkt, inden du vender cyklen hjemad igen – så hav hellere lygterne med for en sikkerheds skyld.

Cykellås og ekstra sokker – Tryg og behagelig tur

Selvfølgelig kan du godt køre en tur på den tohjulede, bare fordi du elsker at cykle, nyder at betragte landskabet fra sadlen eller bare gerne vil have lidt motion, men det kan også være hyggeligt at bruge cyklen til et udflugtsmål. Det kræver så til gengæld, at du kan låse din cykel, så du er sikker på, den stadig står, hvor den skal, når du skal hjem. Til det formål skal du bruge en god cykellås – meget gerne en kædelås, så du kan låse cyklen fast til noget.

Det sidste tip er ekstra sokker. Du bør ikke – og vi gentager: IKKE – cykle i sandaler og da slet ikke i klipklapper. Men på en varm sommerdag kan dine fødder godt blive svedige nede i skoene, og fugtige sokker kan være skyld i vabler. Så for dine fødders skyld er det en god idé at pakke et par sokker, så du kan skifte til et par tørre undervejs.