Hele vores krop er opbygget af celler – ikke mindst vores hjerne. Den består af nogen af de mest følsomme celler i kroppen og de kan ud over at kommunikere med hinanden også gøre, at vi kan huske, reagere og føle.
Hjernecellerne er opbygget som alle andre eukaryote celler bestående af en cellemembran, en cellekerne, organeller og den cellevæske, der ligger i cellen og skaber miljøet i selve cellen. Hjernen består primært af nerveceller, der har utallige udløbere, der bruges til at kommunikere med.
Hvordan er en hjernecelle opbygget?
Alle celler i vores krop er det, der er kendt som eukaryote celler. Modsat de prokaryote celler har disse en cellekerne, der indeholder ringformet DNA, der er en eksakt kopi af hele organismen. Herudover består en hjerne celle af en cellemembran, der tillader cellen at adskille det miljø, der er indenfor membranen med det, der omgiver cellen. Selve cellen har herudover en række forskellige organeller, der står for de funktioner, der skal foregå indeni cellen så som stofskifte og fordøjelse.
Hvordan fungerer hjernecellerne?
En almindelig menneskehjerne er opbygget af flere millioner hjerneceller, der er forbundet som et net med lange, tynde tråde. Det er disse tråde, der gør cellerne i stand til at kommunikere med hinanden og danner derved et kæmpestort netværk, hvor elektriske impulser er grundlaget for alt hvad vi kan, ved og ønsker.
Hjernecellerne kaldes også for neuroner og har ligesom kroppens andre celler en helt specifik funktion. Det er disse celler, der sørger for at kommunikere med cellerne i resten af kroppen og gøre os i stand til at bevæge os, reagere og leve som vi gør.
Bliver vi ved med at producere nye hjerneceller?
Det er et af de emner, der er til stadig diskussion. Forskerne er dybt uenige og der fremkommer stadig nye resultater.
Nogle mener, at vi stopper med at producere nye neuroner, når vi rammer teenagealderen omkring de 13 år. Det betyder, at hvis vi efter den alder rammes af eller udsættes for omstændigheder der ender i en hjerneskade, så vil de tabte celler ikke gendannes.
Andre forskere mener, at vi ligesom resten af de større pattedyr danner nye hjerneceller gennem hele livet og derfor bliver ved med at kunne optimere vores indlæring og lagring af viden.
Under alle omstændigheder skal vi passe rigtig godt på vores krop – og de byggesten den består af.
Hvordan passer vi på kroppen?
Det vil komme som en overraskelse for de færreste, at det bedst vi kan gøre for kroppen er at spise varieret og sørge for at dyrke motion. Når vi passer godt på kroppen passer vi også godt på cellerne og det kan mærkes. Du vil hurtigt opdage, at en sund krop giver rigtig mange fordele i hverdagen. De fleste vil mærke, at den træthed, der kan indtræffe om eftermiddagen forsvinder, samt at problemer med maven minimeres.
Der er også andre fordele ved at passe på dig selv. Huden er vores største organ og består ligesom resten af vores krop af celler. Når du drikker rigeligt med vand og sørger for at spise sundt vil du kunne minimere urenheder og træt udseende hud. Der er altså rigtig mange fordele ved at passe på kroppen.
