Fysioterapi er en behandlingsform som primært varetager ’fysisk medicin’ og ’fysisk rehablilitering’. Fysioterapien involverer brugen af fysisk bevægelse og styrke for at hjælpe med at genvinde funktion, mobilitet og livskvalitet. Dette forsøges opnås ved hjælp af nænsom undersøgelse, diagnose, prognose og fysisk intervention. Denne behandling foretages af en fysioterapeut.
Rent praktisk finder denne behandlingsform sted på en klinik for fysioterapi, på hospitaler og rehabliliteringscentre. Fysioterapi ydes ofte sideløbende med andre relevante sundhedsydelser.
Fysioterapiudannelsen er, i Danmark, en professionsbachelorgrad, og den viden fysioterapeuter opnår igennem denne bruges til en bred vifte af sundhedsproblematikker relateret til forskellige områder af kroppen. F.eks.:
- Neuromuskulære system (sportsskader, rygsmerter), neurologiske patologier (multiple sclerosis)
- Respiratoriske system (KOL, astma)
- Kardiovaskulære system (rehablilitering efter apopleksi, og hjertesygdomme)
Historien om fysioterapi
Videnskaben fysioterapi menes at blive praktiseret allerede ved 400 BC af hippokrater og Galen fysikere, da de udførte manuelle teknikker, massage, og hydroterapi for at behandle deres patienter.
I det 18.-århundrede, i forbindelse med udviklingen af ortopæder, blev Gymnastterapeuter udviklet for at afhjælpe gigtsygdomme og lignende sygdomme igennem systematisk træning af led – hvilket ligner det fysioterapeuter praktiserer i dag.
Som profession, kan fysioterapi dokumenteres tilbage til 1813, hvor svenske ’gymnaster’ udførte manuel behandling. Dette er i form af forening for svenske gymnaster blev oprettet af Per Henrik Ling fra det Royale institut for Gymnastik.
På svensk hedder disse behandlere ”sjukgymnast”, og navnet referer til dem som behandlede patienter som var skadede via sport. Den nationale svenske sundhedsstyrelse gav officielt fysioterapeuter deres titel tilbage i 1887. Kort efter fulgte andre lande trop.
The Chartered Society of Physiotherapy blev organiseret af 4 sygeplejersker I storbritanien i 1894. I 1913 åbnede der en skole for fysioterapi på University of Otago på New Zealand, og Reed College i Portland, Oregon, havde nyuddannede ’reconstruction aide’ i 1914. Ved etableringen af fysioterapi, startede også konceptet omkring ’spinal manipulative therapy’, hvilket fik enorm betydning for faget.
I slutningen af 1900-tallet, blev moderne fysioterapi etableret. Herefter var der en markant stigning i popularitet. Kvinder blev uddannet, og fik et overvældende stor antal opgaver at lægerne. Særligt udbruddet af polio i 1916 krævede mange fysioterapeuter til at varetage rehabiliteringen af disse patienter. Behandlingen bestod af massage, træning og stræk af led.
Også under 1.verdenskrig blev mange fysioterapeuter rekrutteret for at hjælpe med sårede soldater.
Den første skole for fysioterapi, Walter Reed Army Hospital, blev bygget i Washington D.C.
I 1921 blev The American Physical Therapy Association, etableret med hjælp fra Mary McMillan. Samme år blev det allerførste studie omhandlende fysioterapi publiceret.
I 1950’erne startede man med mobilisering og manipulation af rygsøjlen og led i ekstremiteter.
I slutningen af 1950’erne begyndt fysioterapeuter at arbejde uden for hospitalerne, i egne klinikker, rehabiliteringscentre, skoler og ortopædkirurgiske klinikker. I 1974 startede man med at specialisere sig inden for forskellige grene af faget.
Fysioterapi er i dag en sundhedsydelse som folk i alle aldre har stor glæde af.
