Det er ikke just nogen nationalhemmelighed, at det ikke altid er en dans på roser at være studerende. Det kan for mange studerende være en rigtig hård periode, både på grund af selve studiet, men også på grund af den stramme økonomi. Der skal betales faste udgifter, mad, studiebøger og gerne være penge tilbage til fester og sociale arrangementer. Der findes dog nogle steder, hvor du som studerende kan spare en del penge. Det vil vi komme nærmere ind på i denne artikel.
Tænk økonomisk, hver gang du bruger penge
Først og fremmest, så gælder det om at tænke økonomisk, hver gang du hiver dankortet frem. Lad være med at lade dig friste af en masse impulskøb. Gå på tilbudsjagt ud fra en indkøbsliste, som du har skrevet hjemmefra – og hold dig til den. Nogle gange kan der også spares på forsikringer og du kan måske være heldig at afstanden til skolen er således, at du kan cykle eller gå i stedet for at bruge offentlig transport.
Den tunge post – studiebøgerne
To gange om året kommer der en stor regning. Den kommer på grund af boglisten. Studiebøger er blandt nogle af de dyreste bøger, man kan købe. Men der er ingen vej udenom – vil du gerne have din uddannelse, så er du nødt til at købe de respektive bøger til de respektive fag. Hver bog koster flere hundrede kroner, og nogle af dem er ofte oppe i et fircifret beløb. Det kan derfor være en ret så bekostelig affære, hvis du har en 5-10 fag, som du følger i et semester. Det er ikke unormalt, at studiebøgerne til et semester kommer til at koste over 5000 kroner.
Med en SU der ligger på omkring 5000 kroner og et bogbudget, hvor du rundt regnet skal ligge 1000 kroner til side om måneden for at have penge nok, når regningen for bøgerne kommer, så er dette et post, der er værd at kigge nærmere på. Du kan naturligvis ikke sortere noget unødigt fra, da alle studiebøger er lige nødvendige for at kunne passe studiet. Du kan selvfølgelig gå på jagt efter tilbud på nye studiebøger, men det er ikke det helt store, du kan spare, hvis du er heldig nok til at finde netop de bøger, som du skal bruge, på tilbud. Lidt har selvfølgelig også ret.
Køb brugte studiebøger og spar masser af penge
Der er dog en måde, hvorpå du kan spare en hel del penge på studiebøgerne uden at gå på kompromis med dine bøger. Du kan nemlig vælge at købe brugte studiebøger i stedet for helt nye. Her er der altså rigtig mange penge at spare, og her snakker vi flere tusinde kroner – pr. semester! Brugte bøger til studiet er lige så gode som nye, så længe de er af det samme oplag. Er der kommet et nyt oplag af en bog, så bør du nok lige høre din lærer ad, om den forrige version går an, så du ikke risikerer at lave et fejlkøb og skulle købe en ekstra bog.
Vær hurtig ude med at købe brugte studiebøger, når boglisterne frigives
Du kan finde brugte studiebøger online. Det er en god idé at være hurtigt ude, når først boglisterne bliver udgivet. Husk på, at når der er tale om brugte studiebøger, så er der kun dem, som folk vælger at sætte til salg. Venter du for længe, så kan du derfor risikere, at der ikke er flere brugte studiebøger af den slags, som du står og skal bruge.
Brug nogle af pengene på træningscenteret
Når du har sparet adskillige tusinde kroner på studiebøgerne, så kan du med fordel bruge nogle af dem på et månedskort til træningscenteret. Når du studerer så meget, så er det sundt for kroppen og hjernen at komme ud og røre sig og få pulsen op. Det hjælper dig til at kunne fokusere bedre og få mere energi i hverdagen.