dd33

At tage på ferie skal ikke være en undskyldning for at du holder op med at motionere. Meningen med ferien er rekreation. Du skal have det sjovt, slappe af, genoplade batterierne og komme af med stress. Det er dog ikke meningen, at du læner dig tilbage, bliver fysisk doven og dropper al den aktivitet, der ellers holder dig sund og i god form.

Det ville også være meget kontraproduktivt. At komme i form sker ikke fra en dag til den anden. Det kræver en ihærdig indsats med masser af selvdisciplin igennem uger, måneder og endda år. At miste den gode form derimod sker meget hurtigt. Det kræver heller ingen indsats og ingen penge.

ferie motion

Det sker hurtigt

Det eneste det kræver at miste din form, kondi, muskelstyrke og balder af stål er, at du gør – ingenting. Hvis du holder op med at motionere og træne, vil din kondi blive mærkbart dårligere allerede efter få dage. Muskelstyrken aftager også relativ hurtig. Allerede en uge uden træning kan mærkes.

Efter to uger vil dine muskler være mærkbart svagere. Det kræver en stor indsats at opbygge en god form, en lille indsats at holde den og ingen indsats at tabe den.

Hvis du normalt synes, det er sjovt at motionere, så må motion på ferien også være det.

Forandrede omstændigheder kræver kreative tiltag

De fleste kan nok være enig i at det fornuftigste er at holde sig i form, også når man er på rejse. Det er måske også nemmere end det ser ud til. Problemet er, at dine vante omstændigheder ændrer sig. Dit fitnesscenter er stadig der, hvor det altid har været, men det er du ikke. Din favorit løberuter har du heller ikke med i bagagen.

Du skal bare tilpasse dig de nye omstændigheder. Det er faktisk ikke så svært, det kræver bare en smule kreativitet.

bjergklatring

Få det bedste ud af situationen (uanset hvor du er)

Pointen er at få det bedste ud af omstændighederne, uanset hvor og hvordan. Der er altid muligheder, du skal bare se dem. Står du f.eks. i lufthavnen og venter på et forsinket fly, så kan du bruge ventetiden på at gå en frisk tur. Du kan gå mange kilometer i en lufthavn. Trapper er en ekstra bonus.

Træn din muskelstyrke uden maskiner med isometrisk træning. Isometrisk træning kræver ingen bevægelse. Du presser fx hånden, knæet eller skulderen mod en væg i 10 sekunder med fuld styrke. Det er næsten lige så effektiv som den bedste træningsmaskine. Du kan endda bruge de samme træningsmønstre, du ellers bruger.