For at vores kroppe kan fungere og alle funktioner og systemer køre fejlfrit gennem hele dagen, må vi bruge energi. Det meste af kroppens energi får vi gennem det vi spiser og drikker, der indeholder sukker, også kendt som kulhydrat og glukose.
Det er især hjernen og nervesystemet, der har brug for glukosen til at kunne fungere optimalt, dog har alle celler brug for glukose i en vis udstrækning for at kunne overleve. Kroppens energi kan til dels måles i vores blodsukker, eller blodglukose.
Langt de fleste mennesker kender til udtrykket at man har lavt blodsukker og derfor føler sig tung, dvask, doven, træt og udmattet. Ganske som de fleste også kender til, at man efter indtag af en masse slik, the med sukker eller energidrik, liver op igen og får et energi-boost. Det optimale niveau for en normal blodglukose er mellem 4-6 mmol/liter og måles gennem en enkelt bloddråbe.
Sådan optager vi glukose ved hjælp af glukosetransportører
For at kroppens celler kan få den mængde glukose de har brug for, er man nødt til at indtage og optage kulhydrater. Hver gang vi spiser eller drikker noget, der indeholder kulhydrat, skal dette både igennem en nedbrydnings- og transport proces før det kommer ud i blodet.
Alle næringsstoffer som kroppen har brug for, bliver optaget i tarmsystemets slimhinder, hvor det hjælpes via forskellige transportformer gennem tyndtarmsepitelet over i blodbanen. Der findes i alt 7 former for kulhydrat, disse er f.eks. stivelse, glukose, sakkarose, fruktose og laktose, der er de mest kendte.
Alle disse vil i tyndtarmsepitelet blive nedbrudt til glukose, der via glukosetransportører føres over i blodbanen. Der findes forskellige glukosetransportører, i dag kender man til hele seks forskellige, der alle betegnes som GLUT-#. Den man primært kender til er GLUT-4, der står for transporten mellem tyndtarmen og blodbanen.
Alle glukosetransportører består af et transport protein, der er i stand til at indfange de store glukosemolekyler og fastholde disse længe nok til at de kan transporteres gennem det tynde epitel mellem tyndtarmen og blodbanen, der løber på den anden side. Dog kan diffusionen af glukose kun ske, hvis der udsendes signaler fra bugspytkirtlen.
Sådan styres glukosetransportører i kroppen
Som før nævnt er det bugspytkirtlen, der styrer hvornår glukosetransportører skal gøre deres arbejde. Disse transportproteiner aktiveres af insulin, der udsendes af bugspytkirtlen. Som tidligere nævnt kan man mærke forskel på, om man har højt eller lavt blodsukker, hvilket ofte fører til cravings efter sukkerholdige føde- og drikkevarer.
Har man lavt blodsukker, vil bugspytkirtlen udsende signalstoffet glukagon til leveren. Her vil lagret kulhydrat i form af glykogen omdannes til glukose, der så udskilles fra leveren i blodbanen og derefter forhøjer blodglukosen.
Modsat vil et højt blodsukker få budspytkirtlen til at udskille insulin, der trækker mere glukose ud af blodet og ind i cellerne, samt sende glukosen i blodet til leveren, hvor dette omdannes til glukogen. Grundet det pludselige tab af glukose i blodet, vil insulinen sætte sig på receptorer ved tarmepitelet og aktivere glukosetransportører til at optage glukose fra tarmen.
