Der er mange fordele ved at træne. Hvis du ikke allerede har træning inkorporeret i din dagligdag, så bør du læse videre og få mere viden omkring, hvad træningen gør ved dig og din krop. Træning har en lang række sundhedsfremmende effekter, ligesom livskvaliteten også bedres gennem træningen.

Lev et længere og sundere liv

Det er videnskabeligt bevist at træning og motion, er godt for dit helbred. Faktisk kan du opnå 5-7 års længere levetid og undgå en række sygdomme ved at træne flere gange om ugen. Det er dog væsentligt, at du træner med høj intensitet, således at pulsen kommer op, og du som minimum bliver lettere forpustet. Når pulsen kommer op stimuleres hjertemusklen, hvilket gør den mere effektiv, ved at sende mere blod og ilt ud til musklerne i kroppen. I sidste ende er det med til at forebygge sygdomme og booste din forbrænding.

For at holde øje med din puls kan det være en god idé at investere i et pulsur. For at få mest muligt ud af træningen skal pulsen ligge på 80-95 procent af din maxpuls. Ligger den under 65 procent af maxpulsen, skal du have mere fart på for at øge pulsen. For at kende din maxpuls er det en god tommelfingerregel at bruge formlen: 206 – (0,7 x din alder) = din maxpuls.

Maxpulsen hos kvinder har en tendens til at være højere end maxpulsen hos mænd.

Opnå forhøjet livskvalitet

Ved at leve et længere og sundere liv samt undgå sygdomme, vil du alt andet lige, også automatisk forbedre din livskvalitet. Hertil kommer at det at være i god form, vil gøre mange ting lettere og give dig en følelse af forøget velvære og dermed livskvalitet.
For at vedligeholde den forøgede livskvalitet, er det vigtigt at vedligeholde træningen og blive ved med at udvikle sig med træningen. I takt med at du kommer i bedre og bedre form, skal der også mere til at få pulsen op til et sundhedsfremmende niveau, hvilket du må blive ved med at arbejde for. Guleroden er et længere og sundere liv med forhøjet livskvalitet.

Opbyg muskelmasse og kondition

Ved at træne regelmæssigt opnår du bedre kondition. Ligeledes opbygger du muskelmasse, i de muskelgrupper du bruger under træningen. Hvis du fx løber, er det primært ben- og rygmuskler der trænes. Løb er supereffektivt til at forbedre kondition og forbrænde kalorier, men hvis du kun løber, kan det være en idé at træne muskelstyrke ved siden af for at stimulere andre muskler i kroppen og gøre kroppen stærk nok til at kunne løbe på sigt.

Dette kan du gøre hjemme ved hjælp af øvelser, men du kan også træne med maskiner i et fitnesscenter. Mange har god glæde af fitnesscenter, fordi maskinerne i centrene er designet til at træne bestemte muskelgrupper. Et fitnesscenter er ofte fleksibelt i forhold til åbningstider, så du kan komme, når du har tid og lyst. Derudover er der i centret mulighed for både konditionstræning, muskelopbyggende træning samt holdtræning. De fleste større kæder har noget for enhver smag, således at du kan træne på den måde, der passer bedst til dig.