Kimen til en sund måde at forvalte sin krop, ligger dybt begravet i de kropslige mekanismer, der bearbejder det energiindtag fra din omverden. Kondition og udholdenhed er fænomener, der typisk klassificeres som den grad af præstationsevne, som et menneske er i stand til at udøve i forbindelse med kropslig udfoldelse. Hvad betinger egentlig din hvilepuls – og hvad kan du gøre for at påvirke den? Fun fact – en hvilkepuls på 50 betyder, at du er i god form, og en hvilkepuls mellem 60 og 80 er ret normal.
Energi, kemi og den rette kost
Det er mange indfaldsvinkler der kan anlægges, når man skal beskrive hvordan kroppens fysiologiske velbefindende kan fremelskes. I denne sammenhæng vil vi fokusere på, hvad det vil sige at have en lav hvilepuls. At måle pulsslag kan anvendes i mange forskellige sammenhænge som en generel indikator på et individs sundhedsniveau, værende det i forbindelse med kropslig udfoldelse, stressniveau og deslige. For det er navnlig i forbindelse med hjertets pumpende funktion at energi spenderes.
Hvis dette gøres på en krævende måde, er der tale om, at pulsslaget er for højt, dvs. at det i forhold til visse indikatorer på kroppens normale hviletilstand, taget alle de nøvendige forbehold i betragtning, udtrætter og skader kroppen.
For at sænke ens hvilepuls, og dermed det generelle energiforbrug der skal til for at opretholde den kropslige mekanisme, samt øge den præstationsevne, som kroppen er i stand til, er der flere forskellige måder hvorpå dette kan tilvejebringes. Mestendels består de vanlige råd i at ændre sin kost til sorter, der er mere venligt stemt over for kroppens nødvendige energiomsætning, for derved at kunne indlade sig på mere energimæssigt krævende fysiske aktiviteter.
For kosten afstedkommer produktionen af kemisk energi i kroppen, ved cellernes og molekylernes indvirken, der i sidste instans er det der gør én i stand til at bevæge sig, og desforuden øger kroppens egen selvopretholdelskraft; den evne, kroppen har, der gør den i stand til at restituere, til at hvile, og dermed til at overleve med mindre forbrug af energi, eller at opmønstre større brug under særlige omstændigheder
Om forskellen på kondition og udholdenhed
Der kan foretages et vigtigt skel mellem den måde, som kroppen er i stand til at opnå bedre hvile på, set i henhold til hvordan den reelle kropslige præstationsevne gradvist forbedres i praksis. Når kroppen forbrænder energi, er den som sagt afhængig af den kost, som nærer den med de rette stoffer. I denne henseende er det værd at bide mærke i de to forskellige måder hvorpå de kostmæssige næringsstoffer indoptages og anvendes som energi: med eller uden ilt; aerob og anaerob forbrænding.
I førstnævnte tilfælde nedbryder kroppen fedt og kulhydrat ved hjælp af ilten. I sidstnævnte tilfælde nedbrydes enten kulhydrat eller et andet stof, Creatin-Phosphat – uden ilt. Disse måder at forbrænde på betegner på samme tid de omstændigheder, hvorpå enten den ene eller anden forbrændingsform finder sted. Den aeorobe forbrænding foregår primært over længere distancer, dvs. i forbindelse med kropslig udfoldelse af en vis varighed og udholdenhed, mens aerobe typisk er forbeholdt aktivitet med høj eller meget høj intensitet.
Udholdenhed er kort fortalt den betegnelse, der anvendes, til at beskrive det generelle aerobe forbrændingsniveau, som din krop er i stand til at præstere, og dermed den hastighed og ydeevne, som kroppen over et givet tidsforløb kan opretholde. Således betragtet er udholdenhed det der giver den gode præstation, men udelukkende forudsat at iltoptagelsen er god. For det er denne der afgør, hvor meget og med hvilken hastighed kroppen kan få tilføjet ilt til energiomsætning. Er dette på sigt muligt at forbedre, kan du også forbedre den måde hvorpå kroppen er i stand til at hvile.
