dd33

Alene i Danmark er der mulighed for at tilmelde sig flere tusinde forskellige uddannelser. Nogle er kortvarige, mens andre strækker sig over adskillige år. Tilmed er der stor forskel på uddannelsernes adgangskrav, faglige niveau, fremtidige jobmuligheder og meget mere. I dag skal det dog ikke handle om uddannelser generelt, men om én specifik uddannelse; en fitness instruktør uddannelse.

Har du overvejet en uddannelse inden for fitnessfeltet? Så er der nogle ting, du skal være bevidst omkring. Disse ting vil vi gennemgå i denne artikel.

yoga

Brænder du i virkeligheden for fitness og sundhed?

Det første du skal gøre er at overveje, om fitness og sundhed i virkeligheden er noget, som du går op i. Optimalt set skal du være så passioneret omkring det, at du har lyst til at agere fitness instruktør de næste mange år. Dermed ikke sagt, at det ikke er tilladt at skifte job i løbet af sin karriere (det er det naturligvis).

Jo mere du brænder for dit erhverv, desto er sandsynligheden for, at du bliver glad for dit job. Derfor er det alfa og omega, at du har hjertet med.

Har du overvejet alternativerne?

Du har sandsynligvis valgt at kigge nærmere på de eksisterende fitness instruktør uddannelser, fordi du har en passion for fitness, og fordi du gerne vil hjælpe andre med at rykke sig. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at der også er andre spændende jobmuligheder inden for emnerne fitness, sundhed, kost m.v.

fitness

Af alternative jobs kan der bl.a. nævnes kostvejleder, diætist og influencer (sidstnævnte kan man dog næppe læse sig til). Hvis du drømmer om at blive fitness instruktør, så er det selvfølgelig dén drøm, du skal jagte, men det skader ikke at undersøge alternativerne.

Er du uddannelsesparat?

Som udgangspunkt kan alle tage en uddannelse, men det er selvfølgelig ikke nødvendigvis alle uddannelser, man kan komme ind på. Af barrierer kan der bl.a. nævnes et for lavt karaktergennemsnit, et for lavt budget (hvis du selv skal betale for uddannelsen) eller diverse geografiske forhold.

Generelt er det en god idé at overveje, om man er uddannelsesparat. At tage – og gennemføre – en uddannelse er sjældent en dans på røde roser, hvorfor du skal være forberedt på, hvad du går ind til. Hvis du har svært ved at vurdere, om du rent faktisk er klar til at tage en uddannelse, så bør du tage en snak med en studievejleder. Hvis vedkommende ikke vurderer dig værende uddannelsesparat, så skal du arbejde på at blive parat. Det kan man heldigvis også få hjælp til.