dd33

Bueskydning er blandt mange mennesker blevet en populær hobby, men det kan være svært at finde den helt rigtige bue. Er du en øvet bueskytte, trænger du til lidt udfordring, eller vil du gerne starte lidt hårdt ud, så vil compoundbuen være noget for dig.

Compoundbuen er den mest teknisk avancerede bue at beherske grundet dens mekanik; den er udstyret med streng, kabler og hjul – også kaldet cams. Formålet med dette system er, at buen ved fuldt træk skal blive lettere at holde ved, eftersom man kun holder 20-50% af buens maksimale trækvægt.  Man betegner dette som ”let-off”. Buen er desuden lille af størrelse og er derfor den mest anvendte til jagt, da det hermed er lette at begive sig rundt i vanskeligt terræn. Der findes dog forskellige varianter af den såkaldte compoundbue, hvor nogle er lettere at bruge end andre.

De forskellige slags compoundbuer

Leder du efter en compoundbue, der er let at bruge, så kan single cam-buen anbefales. Den er desuden også stille, så er buen tiltænkt til jagt, vil denne være et klart bud, da man herved mindsker risikoen for at forstyrre eller advare sit bytte.

Der findes også twin cam-buen og binary cam-buen, som minder en del om hinanden. Begge buer er i besiddelse af høj nøjagtighed og ekstrem hastighed. Twin cam-buen har to hjul, som fungerer uafhængigt af hinanden; dette kræver et præcist træk af skytten, men giver samtidig fuld kontrol over skuddet.
De to hjul i binary cam-buen fungerer derimod afhængigt af hinanden, hvilket vil sige at trækket altid er ens for de to, og at man derfor hele tiden er sikret et præcist og lige skud.
Begge compoundbuer anbefales til de mere øvede, da det komplekse system er mere avanceret at bruge og kræver mere vedligeholdelse end andre buer.

Dit valg af en compoundbue baseres udelukkende efter dit behov, og hvad du ønsker buen skal gøre for dig.