Der findes mange forskellige slags ferier og mindst lige så mange typer mennesker på ferie. Nogle foretrækker femstjernede hoteller, andre elsker bilferier, og stadig flere afprøver den klassiske Interrail-oplevelse. Og så er der dem, som helst vil være aktive i løbet af ferien. For denne type ferie-mennesker er ingen udfordring for stor, for det er sjovt at udfordre ens grænser.
Undervandsverdenen er noget helt specielt
Hvis du er fan af at dyrke vandsport i det fri, vil du kunne nikke genkendende til den helt enestående følelse det er, at se ned i havets dyb. Hernede gemmer sig oceaner af uudforsket potentiale. Det er en følelse af, at der findes endnu en verden lige under vores fødder, udover den, som vi befinder os på dagligt. For selvom verdenens havområder svarer til omkring 70% af jordens samlede areal, har forskere kun udforsket omkring 5% af havet. Det vil sige, at menneskeheden stadigvæk mangler at udforske omkring 65% af den planet, som de lever på! Dette hænger blandt andet sammen med, at der kræves specielt udstyr til sådanne undersøgelser på mange meters dybde. Da mennesker er naturligt nysgerrige drives vi dog mod vandets fascinerende hemmeligheder og muligheder.
Dykning er en oplagt måde at udforske havet på
Hvis du elsker lidt adrenalin og spænding, så er et dykkercertifikat måske lige noget for dig. Alt efter hvor meget du vil lære, tager det kun et par dage at blive certificeret til dyk på op til 18 eller 30 meter. Din dykker-træner vil hjælpe dig med alle de spørgsmål, du måtte have, og du vil lære alt om sikkerhed og teknik. Du vil kunne udforske smukke koralrev, se sjældne fisk og overvældende skibsvrag. Du kan blive god til at identificere havdyr, hjælpe til med at samle skrald fra havbunden, eller træne din navigation. Måske vil du endda foretage et natdyk? Eller hvad med fridykning?
Fasthold dine ferieminder
Noget af det dejligste ved at være på ferie er også at komme hjem bagefter og fortælle sine nærmeste om ens oplevelser. Det er fedt at dele minder med hinanden, og ofte styrker billeder ens historie og hukommelse. Familiemedlemmer og venner elsker at samles omkring en billedbog fyldt med fortællinger, som måske ellers ville være blevet glemt. Måske du derfor skulle overveje at anskaffe dig et vandtæt kamera, for at kunne forevige dine undervandsoplevelser. At tage billeder under vand er en kunst i sig selv, og det er en sjov hobby at udøve. Så hvis du kan lide at tage billeder over vand, er dette måske din nye udfordring.