Et gammelt engelsk ordsprog siger:”An apple a day, keeps the doctor away”. Som det er med alle ordsprog, så bærer også dette en stor sandhed. Det er nemlig sådan, at frugt, og herunder æbler, indeholder så meget godt og sundt for dig, at det forbedrer dit helbred, hvis du sørger for at spise frugt hver dag.
Har du selv æbler i haven, så kan det give dig god motion til mere end dine tyggemuskler.
Æbler af egen avl
De æbler, du selv dyrker i haven, smager særligt godt. Det er nok ikke bare indbildning, men det betyder noget, at æblet ikke bliver høstet før, det skal spises. Derved får det lov til at modne færdigt på sin gren, og derfor smager æblet også af mere.
Desuden har det ikke været håndteret og transporteret i flere omgange. Det betyder også noget for smagen og sprødheden. Dine egne æbler er tilmed de mest bæredygtige.
Et æbletræ kan give dig god motion
Et æbletræ kan fint passe sig selv. Det kommer dog til at give mere, og det enkelte æbler bliver større, hvis du beskærer træet. Derved får grenene og frugterne mere lys og bedre plads. Det gavner produktionen.
Der kan være ganske god motion i at beskære et frugttræ, især hvis det er blevet stort og højt. Så er det noget med at bruge en stige, balancere på nogle grene, save og så videre. Dertil kommer tiden, hvor æblerne skal plukkes.
Bærer træet så mange æbler, at de skal lægges i kasser og stables, så får du også brugt din krop på en sund måde ved det arbejde.
Plant et æbletræ
Har du ikke noget æbletræ i din have, eller vil du gerne have nogle flere, så er det bare at plante nogle. Tænk dog på, at der skal være plads i haven til det. Vælg gerne nogle små træer, hvis pladsen i haven er beskeden.
Der er mange forskellige æblesorter at vælge imellem. Går du efter et dejligt, sprødt og velsmagende æble, så kan du med fordel vælge sådan et som rød Aroma eller et andet skønt spiseæble.
Æbler trives godt i vore klima, så det er ikke svært af få succes med æbletræer. Hvis du køber et æbletræ, som har fået en vis højde og et godt rodnet, så skal det nok lykkes for dig snart at kunne plukke dine egne æbler.
Motion og sund kost
Sund kost og motion er to af nøglebegreberne, når det kommer til at leve det gode liv. Sørger du for at få begge dele, så er der stor sandsynlighed for, at du holder dig sund og rask. Det kan du sagtens gøre uden at spise et æble om dagen – men det skader i hvert fald ikke.