Site icon Sjovmotion.dk

Sådan kan du som mand altid være med på moden

modemand

Går du ligesom så mange andre op i at klæde dig pænt og moderigtigt? Det er en rar følelse at føle, at man ser præsentabel ud, når man møder verden og de udfordringer, den byder på. Men hvad er tricket til altid at kunne være med på den seneste mode uden at sprænge budgettet, og hvordan sikrer man sig, at man altid fremstår velklædt? Kunne du tænke dig at få svar på disse spørgsmål, bør du læse med her.

Få styr på det basale

Når man snakker om tøj, kan man på sin vis snakke om to typer af påklædningsgenstande – basics og statement-pieces. Mange laver den fejl, at de fokuserer for meget på statement-pieces, inden de har styr på deres basics. Denne fejl gør typisk, at man ofte vil opleve at stå i en situation, hvor man føler, at man har en masse forskelligt tøj, men at intet af de i virkeligheden passer sammen. Det gør også, at det ofte bliver rigtig dyrt at være med på den seneste mode til mænd.

Når man går i gang med at opbygge en solid garderobe, er det derfor vigtigt først og fremmest at få styr på sine basics – det vil sige de genstande i garderoben, der så at sige ligger grundlaget for resten af garderoben. Basics kan blandt andet omfatte ting som jeans, sorte strømper og hvide t-shirts – det vil sige ting, som aldrig rigtig går af mode, og som i mange tilfælde vil udgøre grundlaget for et outfit.
Det kan ofte godt betale sig at investere lidt ekstra i disse genstande, da du i de fleste tilfælde vil have dem i længere tid. Har du opbygget dig en solid garderobe af basics i god kvalitet, er du et godt stykke af vejen.

Det er dog vigtigt også at inkorporere statement-pieces i din garderobe. Det er disse genstande, som ofte er lidt mere specielle og afhænger mere af de aktuelle trends. Nogle vælger at investere større summer på disse genstande, men har du et stramt budget, er det her, du får mulighed for altid at være med på moden uden fuldkommen at sprænge budgettet.

Du kan nemlig med fordel købe lidt billigere statement-pieces, som automatisk kommer til at de dyrere og mere luksuriøse ud, når du parrer dem med dine basics af høj kvalitet. Med billigere statement-pieces kan du skifte dem ud, når moden skifter, uden du behøver at skifte hele garderoben ud.

Læg mærke til dine omgivelser

Vil man gerne klæde sig efter moden, er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvad der egentlig er moderne. Der er mange forskellige måder at holde sig opdateret på moderverdenen på. Nogle læser blogs, ser videoer på Youtube eller kigger i modeblade, mens andre finder det lidt svært at finde tid i hverdagen til på den måde at sætte sig ned og dedikere tid til at lave research.

Det er dog heller ikke nødvendigt. Faktisk er den bedste inspirationskilde ofte omkring dig hele tiden i form af mennesker, du ser på gaden, på arbejdspladsen og i supermarkedet. Her finder du masser af inspiration, og hvis du holder øjnene åbne, vil du ofte også nemt kunne spotte de seneste trends på denne måde.

Exit mobile version