Kært barn har mange navne, ukært barn har endnu flere. I Danmark kan mange mennesker over 45 år få svaret fra lægen, at man er i risikogruppen for trombedannelse, hvilket betyder at man skal passe på. Trombedannelse er det samme som åreforkalkning, eller årebetændelse, og derfra er der ikke langt til blodpropper, der kan forårsage både hjerneskader, hjertefejl og i værste tilfælde har døden til følge.
Når der sker en trombedannelse i vores årer, ses dette oftest i benenes store blodårer. Dette kan ses udefra i form af hævede ben, knæ, ankler, fødder og tæer eller en hævelse i lysken. Derudover bør man holde øje med symptomer såsom temperaturstigninger, smerter og følelsen af at huden på benet føles spændt ud til et ubehageligt punkt.
Man kan sagtens oplevelse trombedannelse uden, at der dannes blodpropper, der kan forårsage langvarig sygdom. Fænomenet naturlig trombolyse er en tilstand af årebetændelse, der kan vare i op til 6 måneder, hvorefter tromben opløses af sig selv.
Hvordan starter trombedannelse?
Trombedannelse opstår, når blodplader og fibrin hæfter sig fast til indersiden af blodåren. Fibrin er det stof, der i vores kroppe er med til at starte koagulering af blodet, hvorfor denne kan medføre at blodpladerne danner skorpe på venevæggen.
I takt med at blodet strømmer forbi stedet for trombedannelsen, vil flere blodplader og fibrin sætte sig fast i den igangværende betændelsestilstand og forstørre tromben. Skulle tromben rive sig løs fra venevæggen kaldes denne for en blodprop eller en embolus, der alt efter dens størrelse, kan forårsage store skader på ens system. Især er det farligt at blodpropper rives løs og transporteres med blodet til lungerne, hjertet og hjernen, hvor disse kan forårsage størst skade.
Hvis ikke tromben løsrives, men i stedet bliver siddende på startpunktet, vil den med tiden vokse og strække sig i blodårens længde i retning af blodgennemstrømningen. Dette kan være risikabelt, da det kan medføre en langsommere blodgennemstrømning og derved nedsætte både temperatur og følelse i yderekstremiteter såsom fødder og fingre.
Hvilke behandlinger findes mod trombedannelse?
Der findes både kirurgiske og medicinske behandlinger mod denne form for lidelse. Medicinsk vil man ofte få ordineret blodfortyndende medicin således at blodet lettere kan passere gennem eventuelle opståede trombedannelser. Den blodfortyndende medicin kan også være forebyggende i kraft af, at blodplader og fibrin ikke har samme mulighed for at sætte sig fast på venevæggen.
Kirurgisk set har man mulighed for at få en ballonudvidelse med stent i de blodårer, hvor der allerede er en trombedannelse i gang. En lille ballon påsat et metalnet vil blive ført ind i blodåren via lårpulsåren og placeret på det rette sted. Derefter pustes ballonen op så denne udvider nettet, hvorefter både ballon og stent bliver trukket forsigtigt ud igen. Denne ballonudvidelse vil sikre, at en sammensnævret blodåre igen vil have naturligt flow af blod.
Har man store problemer med trombedannelse, der breder sig i blodårens længde, kan man få bort opereret de beskadigede dele af blodårerne og derefter få syet de raske ender af blodåren sammen igen.