Motion er herligt. Motion er sundt. Motion er for alle. Motion er i det hele taget noget, som burde være en del af alle menneskers hverdag. Dem der siger, at motion er kedeligt, er bestemt ikke kreative nok. Der er nemlig et væld af forskellige muligheder, når det gælder sjov motion.
Det at røre sig kan gøres på så mange måder, at man må sige, at det kun er fantasien, der sætter grænsen. I denne artikel skal det dog ikke kun handle om, hvad du skal finde på af sjov motion, men også om, hvad du skal have på, når du gør det.
Praktikken skal spille
Om du løber en tur i skoven, dyrker gymnastik i baghaven eller bare danser løs i stuen, så skal praktikken spille i forhold til, hvad du har på af tøj. Det skal være tøj, der giver mening at have på, og som beskytter din krop fra skader. Ligegyldig hvor smart du synes, det er at løbe en tur i flade sneakers uden support, er det en dårlig ide.
Du skal passe på din krop. Det gælder derfor om at finde udstyr og beklædning, der passer til formålet. Det behøver ikke koste en bondegård, men det skal kunne passe på din krop.
Behageligt tøj er altid en vinder
Kunne du forestille dig at cykle en lang og svedig tur i cowboybukser? Med god sandsynlighed ikke. Det ville nemlig være unødvendig ubehageligt. Netop velbehag er vigtigt, når du dyrker sport. Så udover at din påklædning skal være praktisk, så skal den også være rar at have på. Bukserne skal sidde godt, og du skal kunne svede i det. Skoene skal ikke klemme, og en eventuel sports-BH skal sidde behageligt til.
Klæd dig med selvtillid
Når du har klaret praktikken og behageligheden i dit outfit, er det tid til at nå endnu længere ind. Hvis du klæder dig med selvtillid, udstråler du også selvtillid. Du kender det sikkert fra, hvis du har været ude og købt en ny kjole. Når du tager den på, så bliver du lige et par centimeter højere.
Det er ikke kun tøjet, der kan få dig til at få det lidt bedre med dig selv, når du skal ud og dyrke sport. Også nogle flotte praktiske smykker eller måske en ny frisure, kan få dig til at stråle af selvtillid! Det gør bare en stor forskel for dig.
Husk det store smil
Du kan tage både praktisk, behageligt og smart tøj på, men i sidste ende er det bedste, du kan gøre at huske det store smil. Hvis du husker dette, er sandsynligheden for at få en sjov og god træning væsentlig højere, end hvis du valgte at lade vær. Selv hvis du har en dårlig dag, og du føler, at du nærmest skal tvinge smilet frem, så kan det i den grad betale sig. Der sker bare noget med vores krop, når vi vender mundvigene opad. Så på med det store smil og kom afsted og få dyrket noget sjov motion!