Hvad er core? Det er måske det første spørgsmål, der springer op, når du læser overskriften på denne artikel. For selvom core nok er den mest centrale og en af de mest brugte og vigtige områder af kroppen, så er det ret få af os, der rent faktisk er opmærksomme på, hvad den er.
Men core er faktisk bare en del af din krop. Nærmere bestemt er core en overordnet betegnelse for mavemusklerne, både de skrå og de lige og den store tværgående, som går hele vejen rundt om kroppen. At træne core er således både at træne mave, ryg og bækken.
Hvorfor er core-træning vigtig?
At træne og opbygge din core er langt vigtigere end du tror. For det første kommer rigtig meget af den styrke, som du projicerer ud i hele din krop under hårdt arbejde, for den kerne af energi og styrke, som din core udgør.
For det andet er coren med til at stabilisere og beskytte vitale organer og muskler, når du træner, bevæger dig eller anstrenger dig på den ene eller den anden måde. For de tredje kan optræning af din core være med til at afhjælpe problemer med ryggen.
Vær grundig, når du træner core
Er du ikke allerede godt i gang med at træne den gruppe af muskler, som udgør din core, så kan vi derfor kun anbefale dig at skynde dig at komme i gang. Jo hurtigere du bliver styrket her, jo mindre bliver dine risiko for både permanente og midlertidige skader.
Men derfor bør du stadig tænke over, hvordan du træner disse muskler op. Gør du det forkert, eller gør du det for hurtigt, kan det nemlig også resultere i skader. Derfor bør du altid undersøge de forskellige muligheder for god core-træning, før du begynder.
Få råd og vejledning af en personlig træner
Et godt sted at starte din mission mod en stærkere core-muskulatur kunne være hos en personlig træner. Han eller hun vil være helt inde i omstændighederne omkring god træning af dette område, og vil derfor kunne give dig lige præcis de øvelser, som du har brug for.
En personlig træner vil også kunne tage dine egne ønsker og præferencer med i sine overvejelser. For eksempel om du helst vil træne på en måtte derhjemme, benytte dig af et fitnesscenter eller måske gerne vil træne sammen med andre. Det sidste har du også andre muligheder for at gøre.
Træn core på hold
Hvis du ønsker at optimere din core-træning og samtidig komme lidt ud af huset og møde andre mennesker, så er en rigtig god løsning at finde nogle hold, som blandt andet har fokus på core-muskulaturen.
Her får man nemlig vejledning fra en professionel, men samtidig er der dynamik og gang i den, og man træner med en masse andre. Falder dette i din smag, så er næste skridt helt sikkert at få meldt dig ind i et center af den ene eller den anden slags, som har nogle hold, der tiltaler dig.
Seneste kommentarer