Hvis du har en forestilling om, at et sundt og slankende måltid er lig med et par gulerødder og en stilk bladselleri med et glas vand til, så er det vist på tide, at du får revideret den opfattelse. Sådan forholder det sig heldigvis ikke.
Du kan faktisk sagtens lave mad, der er både sundt, slankende og lækkert på én gang. Det handler bare om at bruge de rigtige opskrifter.
Hvad er sund mad?
I bund og grund skal du gå efter mindre fedt og sukker og mere grønt og groft, når du skal gøre maden så sund som muligt. Hvis du også gerne vil bestræbe dig på at lave et måltid, der samtidig er velsmagende, så er der nogle principper, som du kan gå frem efter:
- Brug lidt planteolie i stedet for smør eller margarine
- Brug grove ris, fuldkornspasta og fuldkornsbrød (tjek fedtprocenten)
- Reducer de søde og alkoholiserede drikke
- Brug magre mælkeprodukter
- Spis masser af grøntsager
- Spar på kødet
- Spar på sukkeret
Hvis du laver mad ud fra disse få regler, og ikke spiser mere, end du behøver for at blive mæt, så vil du stadig kunne nyde den gode mad, uden at det går ud over din sundhed. Følger du retningslinjerne, så kan du bruge mange almindelige opskrifter og så bare bytte nogle ingredienser ud med et sundere alternativ. Det påvirker ikke smagen negativt, og du og familien får et bedre helbred.
Det er på ingen måde forbudt at nyde god mad, selvom du stræber efter en øget sundhed.
Kombiner sund mad og god motion
Du behøver slet ikke at leve i total askese for at leve sundt. Det er ikke målet i sig selv – målet er at få indarbejdet nogle gode vaner, både hvad kost og motion angår. Alt med måde, som man siger. Det er det, der fungerer bedst for de fleste.
Lev så vidt muligt efter de sunde kostregler, og få motioneret hver dag. Det behøver ikke at være så svært. Find din egen måde at gøre det på. Lav de retter, som du godt kan lide, gør dem bare noget sundere. Du kan for eksempel finde god inspiration i disse retter. Måske kan du justere lidt på nogle af ingredienserne eller tilføje noget, som gør dem endnu mere lækre, uden at det går ud over den gode smag. God mad skal smage godt.
I forhold til motionen, så find den aktivitet, som passer bedst til dig. Du skal helst synes, at det er både sjovt og givende at motionere – også på den lange bane. Så er der større garanti for, at du fortsætter med at gøre det.
Hav det godt med din nye og sundere livsstil.