Når vi snakker sundhed og velvære, går snakken ofte på at løbe lange ture, slå vejen forbi træningscenteret efter arbejde, og at spise en masse frugt og grønt. Snakken falder langt sjældnere på vores mentale helbred. Hvorfor egentligt?
For at være sunde og sammenhængende mennesker, må vi have psyken med. Ofte kan ganske små ændringer i hverdagen gøre en stor forskel, så længe de kommer fra det rette sted og du føler dig oprigtigt parat til, at der skal ske en forskel.
Her får du tre gode råd til, hvordan du bringer dig selv ovenpå mentalt.
Besøg en psykoterapeut
Trænger du til at få styr på de tanker, der rumsterer på øverste etage? Mange mennesker oplever i dag problemer med indre uro, stress og depression. For nogle mennesker er det en genetisk ting, mens det for andre er påført af det miljø, man befinder sig i.
Uanset årsagen til dine bekymringer og sorger, findes der råd for det. Du kan blandt andet finde hjælp hos en psykoterapeut Roskilde, Aarhus, Odense, Aalborg eller andre store byer i Danmark. Her kan du komme med dine tanker og følelser, så du lærer at forstå dem og håndtere de situationer, der sætter dig under pres i hverdagen.
En vigtig del af dit helbred som menneske, er nemlig hvordan du tænker, føler og handler.
Sluk telefonen og computeren
Apropos stress, så kan du også opnå et større mentalt helbred og velvære, hvis du sommetider tillader dig selv at koble helt af. I den digitale tidsalder vi befinder os i, kræver det altså, at du slukker for telefonen og computeren.
Den konstante strøm af beskeder, notifikationer og opkald virker for mange stressende. Hjernen har brug for at koble helt af. Du kan med fordel tage en hel digital detox, hvor du også lader fjernsynet stå på standby og i stedet begiver dig ud i naturen.
Naturen er et godt sted at slappe af, og lade tankerne flyde mod andre emner, end du beskæftiger dig med over opvasken, på kontoret eller når du deltager ved sociale arrangementer. Her har du samtidigt mulighed for at dyrke lidt motion, enten i dit eget selskab eller med familien eller venner under armen. På den måde kan du koble af uden digitale forstyrrelser, mens du dyrker motion.
Prøv yoga
Hvis ikke gå- eller løbeture i naturen er noget for dig, findes der heldigvis mere afslappende former for motion, som kan dyrkes af alle.
Yoga er for mange mennesker synonymt med timelange lotusstillinger, beroligende musik og måtter af skum. Det er heller ikke helt ved siden af, men yoga er meget mere end det.
I dag kan du gå til yoga i mange forskellige fitnesscentre, der tilbyder timerne på holdbasis. Der findes dog også specifikke yoga-centre, hvor yoga er det eneste, du kan beskæftige dig med – Der findes nemlig meget mere end én slags. Med andre ord er den afslappende træningsform for hjernen mere populær end nogensinde.
Du behøver dog ikke at forlade hjemmet. Du kan nemlig dyrke yoga derhjemme, og det kræver ikke alverdens udstyr at starte på.
Nå ja, der er selvfølgelig også den kæmpe bonus ved at dyrke yoga, at du bruger alle dine led, muskler og opnår større smidighed. Der er faktisk ikke mange dårlige ting at sige om det, så hvorfor ikke prøve yoga og se, om det er noget for dig?