Menneskecellen er den allermindste del i organismen, og så er den grundlaget for alt liv. Derfor er det vigtigt, at vide lidt om, hvordan man kan hjælpe kroppen på vej til at genopbygge cellerne bedst muligt. Cellerne varierer i størrelse, men er meget små og har en diameter på 0,01 millimeter til 0,02 millimeter. I cellerne findes organeller, der har alverdens forskellige funktioner, som samlet set påvirker dit respirationssytem, dine organer, din iltoptagelse og meget andet, alt efter hvilken mennecelle, vi har med at gøre.

Cellernes organeller kan for eksempel være mitokondrier, og disse er særligt interessante i et motions- og sundhedsperspektiv. Det er nemlig dem, der står for omsætningen af glukose til energi og styrer din forbrænding. Langt de fleste celler indeholder derudover en kerne, hvor man finder arvemassen bedre kendt som DNA.
Cellerne er i øvrigt omkranset er en membran – cellemembranen. Denne beskytter cellekernen mod ydre faktorer.

Mitokondriernes funktion

Menneskecellens organel, Mitokondrierne, omtales ofte som cellens kraftværk. Det skyldes, at det er mitokondrierne, der omdanner næringsstoffer til brugbar energi. Denne energi kaldes ATP. ATP er Adenosintrifosfat, og er kort sagt energi til kroppen.

Særligt i muskelceller findes mitokondrier, da energibehovet er størst i musklerne. Mitokondrierne er bygget sådan op, at deres inderste membran indeholder en lang række enzymer, som er nødvendige, når næringsstoffer skal forbrændes for at skabe energi til kroppen.

Når vi omtaler energi, så menes egentlig stofskifte, og det er dette mitokondrierne kontrollerer. Det er blevet videnskabeligt bevist, at mitokondrierne har brug for en række næringsstoffer for at fungerer optimalt, og det kan man blandt andet sikre, ved at indtage nok mineraler og vitaminer i sin kost.

Mikronæringsstoffer kan give mere energi

Selve forbrændingen styres altså af mitokondrierne, og for at give dem bedst mulige forudsætninger skal du indtage nok vitaminer, mineraler og metaboler. De stoffer du især kan være opmærksom på kan være zink, kobber, selen, magnesium, mangan, calcium, B6-vitamin med flere.

Manglende selen i kosten kan for eksempel øge risikoen for et svækket immunforsvar og kræft. Kød, æg, fisk og paranødder kan hjælpe til at opnå den nødvendige dosis selen om dagen. Zinkmangel er desuden meget almindeligt, men det kan skabe iltningsskader på DNA’et og forbindes også med kræft. Gode kilder til zink kan være fisk, indmad og frø.

Kobber forbindes måske med metallet, der bruges i byggebranchen, men det er også super vigtigt, at indtage for menneskecellen. Nødder er især rige på kobber, så det er en god idé at indtage rigeligt med nødder hver dag. Magnesium og kalcium er nogle af de mere velkendte stoffer, som mange også er bevidste om. Manglende magnesium øger risikoen for at få diabetes og forhøjet blodtryk, mens manglende kalcium nedsætter mitokondriernes evne til at forbrænde. Kilder til magnesium er mørke grøntsager og bælgfrugter, mens kalcium fås gennem mælkeprodukter.

Hvis du sørger for at dække dig ind med en sund og varieret kost, kan du skabe grobund for et mere velfungerende celleliv i din krop, og dermed få mere energi til at dyrke din sport eller bare nyde hverdagen lidt mere end normalt.