Når det nu trænger, og du alligevel skal i gang, så skal du ikke underkende, hvor meget ekstra du kan forbrænde ved at ordne hus og have. I stedet for at slænge dig på sofaen, så se husholdningen som en ekstra god måde at få lidt alsidig motion på. Med god musik i ørnene og en positiv attitude kan du nemlig vende de kedelige opgaver til noget godt for dig selv og din krop.
Red sengen hver morgen og forbrænd mere
Udover at skabe en ekstra indbydende seng til aftenstid, så vil det faktisk forbrænde op til 260 kalorier i timen, hvis du reder din seng. Det tager selvfølgelig en del kortere tid end en time, men ikke desto mindre vil det betyde noget i det samlede kalorieregnskab, hvis du gør det hver eneste dag. Når du alligevel er i gang, så kan du ordne alle hustandens senge og få ekstra gang i din forbrænding.
Tag en grundig omgang med støvsuger og gulvklude
Når skidtet samler sig i hjørner og kroge, så kan du let komme i gang med en omgang motion anført af støvsuger og gulvklude. Det kan måske også vende den knapt så sjove opgave med rengøringen af huset til en fornuftig beslutning, når du kan komme helt op at forbrænde 240 kalorier i timen. Når du alligevel skal op og ned for at samle op og tørre af, så brug lidt ekstra omtanke på din teknik. Der er nemlig både mulighed for at træne lunges og squats, når du alligevel skal bevæge dig rundt i huset.
Læg strømperne sammen og tæl kalorier samtidigt
I forhold til nogle af de mere fysiske opgaver husholdningen kræver, så må du ikke underkende det at ordne vasketøj i dit kalorieregnskab. Det beskidte tøj skal jo ordnes, strømperne matches og foldes og alting lægges på plads i skuffer og skabe alligevel. At ordne vasketøj kan forbrænde cirka 78 kalorier i timen, men du kan sagtens sætte dette i vejret. Ved at lægge tøjet på plads med det samme, vil du få nogle ekstra skridt presset ind i din normale dag. Har du vaskekælder, kan du ligeledes tage trappen op og ned i stedet for elevatoren.
Lug ud og fjern ukrudt
En rigtig god måde at få brugt kroppen på og samtidigt få lidt sved på panden, er ved at luge ud og fjerne ukrudt. Det kan være blomsterbedet, der skal renses og gøres klar til sommer, eller måske forhaven, der trænger til en omgang. Under alle omstændigheder vil du forbrænde op til 300 kalorier i timen, mens haven tager sig bedre ud. Man kan få særlige hjælpemidler til at tage det genstridige ukrudt både i bede og på terrassen. Trænger dine havefliser til en rensning, kan det være nødvendigt at hive professionelle ind, så dine fliser kan blive renset helt i dybden. Fliserens fjerner mos og snavs fra din terrasse, så fliserne ser ud som nye igen.
Forbrænd ekstra kalorier ved at vaske bilen
Den har måske en tendens til at blive overset, hvis du har en travl hverdag, hvor bilen mere er et transportmiddel end et udstillingsstykke. Det er dog samtidigt enormt lækkert at sætte sig ind i en nyvasket bil, der næsten kan føles som ny. Sæt tid af hver uge til at give bilen en grundig vask og forbrænd helt op til 343 kalorier i timen. Hvis I kan være to om det, går det både lidt hurtigere og er lidt hyggeligere, når I angriber snavset med sæbe og svamp.