dd33

En foam roller er oplagt, når du skal skyde genvej til en sundere krop. Du har måske set dem i dit lokale fitnesscenter. Uanset om du kender dem eller ej, får du herunder et indblik i, hvordan du kan bruge dem til at pleje din krop.

Der er masser af positive gevinster ved at anvende en foam roller. Du kan bruge den efter træning, så din krop hurtigt kommer tilbage til sit rette element igen. Foam rolleren er en lang cylinderformet skumrulle, som hjælper mod ømme muskler, øger blodtilførslen til musklerne og forkorter restitutionstiden.

En foam roller masserer dine trigger points

Foam rolleren er praktisk, da den kan anvendes både før, under og efter træning. Når du bruger en foam roller, oplever du en smerte i musklerne, fordi du løsner op og masserer de muskler, der er ømme efter træning. Disse kaldes også for trigger points og er en form for knuder af ømhed.

Der findes dog også en mere videnskabelig forklaring af trigger points: Her er tale om sammentrukne muskelfibre, der danner knuder, som er enormt sensitive. Knuderne bliver dannet der, hvor den motoriske nerve bliver forbundet med selve musklen. De spændte fibre forkorter musklen, hvorfor den bliver mindre bevægelig – og det kan resultere i en stiv nakke eksempelvis.

Du kan også bruge din foam roller til at træne

Det er ikke kun, når du restituerer, du kan gøre brug af foam rolleren. Den egner sig også til forskellige træningsøvelser, som du får et direkte udbytte af. Herunder er en række måder, hvorpå du kan bruge en foam roller til at træne kroppen.

Træn den brede rygmuskel

Læg dig ned på siden og sørg for, at din foam roller er placeret under din talje. Stræk det nederste ben, mens du bøjer det øverste henover, så du har mulighed for at presse imod med det.

Sørg samtidig for, at dine mavemuskler er godt spændte, samtidig med at din vægt primært er på foam rolleren samt hofte og fødder. Nu skal du langsomt rulle frem og tilbage. Gentag den 3 gange á 30-45 sekunder med 1 minuts pause mellem hver.

Træn den øvre del af ryggen

Læg dig på ryggen og bøj dine ben. Placér din foam roller under dine skulderblade og hold hænderne samlet over brystet. Nu løfter du hoften, mens du spænder i mavemusklerne. Sørg for, at din vægt primært er på dine fødder og foam rolleren, og rul langsomt frem og tilbage i små bevægelser. Øvelsen gentages 3 gange á 30-45 sekunder med 1 minuts intervaller.

Der findes masser af andre øvelser, du kan foretage, når du vil styrke din krop. Hvis du svømmer, er det eksempelvis en god idé at kigge på en foam roller til svømmere, som hjælper dig med at restituere dine ømme muskler.