dd33

Det kan være ganske kedeligt, når du er løbet tør for gode idéer og skal underholde dig selv derhjemme. Når først du har valfartet fra køleskabet til sofaen til toilettet nok gange, skal der noget andet til. Derfor får du her 5 gode og underholdende ting, du kan lave, når du er alene hjemme.

1. Få din daglige motion på stuegulvet

Det kræver ikke et fitnesscenter eller særligt udstyr, hvis du vil holde din krop ved lige. I stedet kan du let træne hjemme på stuegulvet, så du dagligt får dine 30 minutter med pulsen oppe. Det er nemlig både godt for krop og sjæl.

Hvis du mangler gode idéer til, hvilke øvelser og udfordringer du kan give dig selv, så kan du let finde gode forslag online. Du kan eksempelvis udfordre dig selv med armbøjninger eller yoga. Tjek eventuelt forskellige videoer ud, hvor du kan se øvelserne i praksis og få gode tips og tricks.

2. Hæng ud med vennerne online

Selvom du måske ikke har tid eller mulighed for at se dine venner og bekendte i virkeligheden, så giver internettet utallige muligheder for alligevel at mødes. I stedet for at mødes hjemme ved vennerne, kan I mødes på forskellige online chatplatforme eller sociale medier.

Sørg for at sidde ordentligt og have godt billede og lyd, hvis du skal bruge flere timer foran skærmen. Med et billigt gaming bord og et godt headset kan du let være underholdt i mange timer.

3. Udfordrer din hjerne med små opgaver

De små grå har godt af at blive udfordret. Det er nemlig med til både at styrke dit netværk af forbindelser i hjernen, men også skabe helt nye. Hvis du mangler nye mentale udfordringer, der kan fylde tiden ud, kan du prøve klassikeren: Krydsord. Der er nemlig god grund til, at det er en udfordring, der ofte bliver nævnt som ekstra gode for hjernen.

idé

Er du løbet tør for synonymer eller er gået i stå midt i din krydsogtværs, kan du finde hjælp på krydsordexperten.dk. Her er der både hjælp at hente til særlige ord og de faste vendinger i et almindeligt krydsord.

4. Kom udenfor og gå en tur

Selvom du måske har fri længe eller er nødt til at være alene grundet sygdom eller andre uforudsete ting, så skal du alligevel huske at komme udenfor. Solskin og natur har en positiv effekt på din mentale sundhed. Derfor skal du huske at komme udenfor, selvom du skal holde dig i ro.

Gå en tur i fred og ro og mærk, hvordan du er mere afslappet og i balance, når du vender næsen hjemad igen.

5. Forkæl dig selv med hjemme-wellness

Hvis du alligevel er alene hjemme, kan du lige så godt bruge tiden på også at forkæle dig selv. I en travl hverdag er der måske ikke tid til de små ting, der gør den store forskel. Forkæl dig selv med et lækkert fodbad, en afslappende ansigtsmaske eller andet, der får dig til at føle dig ekstra godt tilpas. Sæt gerne noget stemningsskabende musik på, så din alenetid bliver til wellness-tid.