Kardiogram

 

Et kardiogram eller elektrokardiogram (EKG) viser den elektriske spændingsforskel henover hjertet ved et hjerteslag. Et normalt EKG-signal ser ud som på billedet. Hvis ens puls er 60 vil der blive genereret 60 af disse mønstre på et minut. De fem forskellige bølgetoppe og –dale er angivet med hver deres bogstav: P, Q, R, S og T.

Det første udslag på EKG-signalet er P-bølgen. Denne repræsenterer aktionspotentialet som spreder sig fra sinusknuden henover atrierne og varer normalt 0,08- 0,1s. Varigheden af P-bølgen repræsenterer den tid det tager at lede aktionspotentialet fra sinusknuden til AV-knuden, som ligger mellem atrierne og ventriklerne.

 

QRS-komplekset repræsenterer depolariseringen af ventriklerne og dette varer ligesom P-bølgen under 0,1s. Hvis tiden for QRS-kompleksets varighed er over 0,1s kan det skyldes at der er en sænket ledningshastighed i ventriklerne. Tiden mellem P-bølgen og QRS-komplekset varer under normale omstændigheder 0,12-0,2s. Da dette interval angiver tiden mellem depolarisering af atrierne og ventriklen kan det fortælle hvordan ledningshastigheden gennem AV-knuden, His bundt og purkinjefibrene er. Hvis tiden mellem P-bølgen og QRS-komplekset overstiger 0,2s indikerer det, at der er en ledningseffekt, højst sandligt i AV-knuden. Dette kan skyldes en AV-block, som kan resulterer i, at der ikke opstår et QRS-kompleks efter hvert eneste P-bølge.

Efter QRS-komplekset opstår en T-bølge. Denne bølge repræsenterer spændingsforskellen i ventriklen som skyldes, at denne repolariseres (spænding vender tilbage til hvileniveau). Grunden til, at man ikke kan se nogen bølge for repolariseringen af atrierne skyldes, at denne falder oven i QRS-komplekset. Ved at måle tiden mellem Q og T-bølgen kan man få et estimat på hvor lang tid et aktionspotentialet varer i ventriklerne. Dette kan variere mellem 0,2 og 0,4s. Ved øget puls vil varigheden af aktionspotentialet falde og det vil tiden mellem Q og T-bølgen også.

Som nævnt kan EKG-signalet bruges til at evaluere forskellige hjertesygdomme. Ved hjertesygdomme vil der opstå uregelmæssigheder i varigheden af de forskellige bølger og tiden imellem disse. Desuden kan der være uoverensstemmelse mellem antallet af de forskellige bølger. Eksempelvis i arterieflimmer vil der være en masse små udslag som kan minde om P-bølger for hvert QRS-kompleks, hvilket kan skyldes at AV-knuden ikke bliver aktiveret og derfor opstår depolariseringen fra andre steder og frekvensen af QRS-komplekset kan derfor blive arytmisk. Der kan også opstå ventrikelflimmer eller hjerteflimmer, som er en meget alvorlig og livsfarlig tilstand. I denne tilstand vil EKG-signalet flimre grundet at der opstår en masse ukoordinerede depolariseringer af ventriklerne. Dette resulterer i at der ikke er nogen hjerterytme og derfor heller ikke noget blod der bliver pumpet rundt af hjertet. Dette kan i nogen tilfælde omvendes ved at give et kort, men kraftigt elektrisk stød henover hjertet med en hjertedefibrillator.

Litteratur: Klabunde RE (2011) Cardiovascular physiology concepts. Second ed. Lippincott Williams & Wilkins: Baltimore; Kap 2.