Få nye venner gennem sport

 

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan træning sammen med andre kan gøre træningen sjovere og dermed lettere at motivere sig til. Dette er dog ikke den eneste fordel der er ved at træne med andre. Fordi ikke alene kan ens venner hjælpe en til at have lettere ved at motivere sig til at dyrke motion, men motion kan også hjælpe en til at få nye venner.

I skrivende stund er jeg på udveksling i USA og jeg vil i denne blog tage udgangspunkt i, hvordan jeg gennem fysisk aktivitet har mødt nye mennesker i et fremmed land og lært dem bedre at kende.

Inden jeg tog af sted fra Danmark kom jeg til at tænke på at jeg skulle bo 5 måneder et sted hvor jeg ikke kendte nogen der boede i nærheden. Overhovedet. Det fik mig til at indse, at jeg var nødt til at bruge meget af min energi i starten af semestret på at lære nye mennesker at kende og, hvis jeg var heldig, blive venner med nogle af dem. Jeg anede ingenting om det sted jeg skulle bo så jeg var nødt til at lægge en plan så jeg med sikkerhed kunne møde nogle venner så jeg undgik at tilbringe 5 måneder i USA helt alene. Et sted jeg vidste at man med sikkerhed kunne møde nye mennesker var på et sportshold og heldigvis har de amerikanske universiteter en masse sportshold tilknyttet, som de studerende spiller på. Jeg besluttede mig for, at jeg ville tilmelde mig deres ultimate frisbee hold så snart jeg kom der over.

Da jeg ankom til USA gik de første par uger med at betale regninger, tilmelde sig kurser og deltage i arrangementer for de nyankommne udvekslingsstuderende på skolen. Arrangementer var gode fordi man fik hilst på de andre udvekslingsstuderende som ligesom en selv ikke havde nogen venner. Men efter de første uger stoppede arrangementerne og eftersom jeg ikke havde nogle timer med nogen af de andre udvekslingsstuderende snakkede jeg kun med dem, hvis jeg tilfældigvis mødte dem på gangene. Derfor var de eneste bekendte jeg regelmæssigt var sammen med min italienske roommate og hans italienske venner.Heldigvis var ultimate frisbee træningen gået i gang og jeg mailede med holdets kaptajn som sagde at jeg bare skulle dukke op til deres træning næste gang. Det gjorde jeg så.

Derefter begyndte jeg at komme
UM ultimate frisbee teamregelmæssigt til træning 3 gange om ugen og jeg lærte hurtigt de andre på holdet at kende. Jeg så dem ikke kun til træning – vi tog på stranden sammen, tog på barer sammen, holdt fester sammen og spiste aftensmad sammen.Det var helt tydeligt at fællesskabet om sportsgrenen havde rystet holdet sammen til en lille familie, som jeg nu også var en del af fordi jeg spillede på holdet. På den måde hjalp motion og regelmæssig træning mig til at lære en ny gruppe mennesker at kende og blive en del af deres fællesskab – så jeg undgik at være helt alene i et fremmed land.

At spille på ultimate frisbee holdet er utroligt givende for mig. Samtidig med atjeg lærer de andre på holdet bedre at kende for hver gang jeg kommer til træning bliver jeg motiveret til at komme til træning fordi jeg skal være sammen med mine nye venner. Altså hjælper mine holdkameraters tilstedeværelse til at øge min motivation samtidig med, at træningen gør at jeg lærer de andre på holdet bedre at kende for hver gang jeg er der. Det er vidst det man kalder en win-win situation og derfor vil jeg endnu engang gerne anbefale at man dyrker motion sammen med andre, hvis man har svært ved at motivere sig til træning eller hvis bare man gerne vil møde nye mennesker.